Hvorfor skal jeg bruge WordPress? Er min hjemmeside ikke god nok? Hvorfor skal jeg skifte (til) CMS?

Jeg har med udgangspunkt i min egen praktiske erfaring, sammensat nogle gode grunde til, hvorfor du skal bruge WordPress.

 

Okay, hvad er Wordpress?

WordPress er det mest populære CMS (Content Management System) i hele verden. Der er godt og vel 80 millioner brugere og antallet stiger med ca. 50000 om dagen – og med god grund. WordPress gør det nemt for dig som bruger, at skabe en hjemmeside der ser professionel ud, samtidigt med at du nemt kan redigere i indholdet.

Du kan altså selv bestemme hvad du vil have fremvist på din hjemmeside, her snakker vi alle elementer som er synlige. Alt dette kan du på nem vis rette, uden du skal have erfaring med at kode – du skal ikke ind og ændre i noget som helst der er besværligt, eller som kræver særlige tekniske færdigheder.

Som standard er en hjemmeside lavet i WordPress, i responsivt design. Det betyder, at din hjemmeside er tilpasset alle skærmstørrelser, hvilket normalt kræver en højere teknisk kunnen at lave.

 

Hvad er et WordPress Plugin?

Ethvert ønske kan opfyldes med et plugin – du kan altså imødekomme stort set alle behov du måtte have med en simpel udvidelse. Der er så mange brugere af WordPress (og gennem tiderne behov/problemstillinger), at der helt sikkert også er udviklet et plugin der matcher dine behov. Et plugin kunne være et bookingsystem eller en webshopløsning med tilhørende betalingssystem, der er altså utallige muligheder.

Nedenfor ses “Plugin-Bibloteket” ↓

Plugin-biblioteket

Er der flere gode grunde til at bruge WordPress?

WordPress er oven i købet også et meget venligt CMS, når det kommer til SEO. Med WordPress har du adgang til alle de variabler som muliggør, at påvirke din on-page SEO-Optimering positivt. Det kan godt være at det er en anelse teknisk at forstå, men du har muligheden for at have kontrollen.

Yoast er et genialt SEO-Plugin til WordPress

Yoast kommer med feedback til hvad du kan gøre bedre, og så ligger Yoast som standard en lille sektion ind under hver side (i dit kontrolpanel), hvor du nemt kan rette i dine meta-tags.

yoast er et godt seo-plugin til wordpress

Du kan læse mere om SEO ved at klikke her.

 

Det er nemt at få hjælp i WordPress

Hvis du skulle stå i en problemstilling, så kan næsten alle webbureauer nemt finde en løsning til dig, fordi WordPress netop er så udbredt som det er.

“Jamen, jeg kan ikke designe.”

Nej, og det er netop derfor du bør bruge Wordpress. Der er over 1 million forskellige temaer du kan vælge imellem – det vil sige over 1 million forskellige designs. Uanset om du søger et design målrettet et tømrerfirma, eller du søger et bilforhandler-look, så har WordPress-markedet en masse til rådighed, som du kan købe for en slik.

Du slipper altså for, at skulle hyre en designer, eller for selv at skulle bruge tid på det. Det kan være meget tidskrævende at lave et design selv, og nu hvor WordPress tilbyder dig gratis designs indenfor din branche, som du kan benytte – så er det vel bare om at springe på.

Hvis du overvejer at downloade/bruge et template fra nettet, vil jeg på det kraftigste anbefale dig at investere de 50-100 dollars de typisk koster – da der her højst sandsynligt er kælet meget mere for brugervenligheden i dit kontrolpanel.

 

Hvornår skal man bruge WordPress?

Som grundregel er WordPress en rigtig god platform, når der er tale om webshops, blogs og hjemmesider. Hvis du står og mangler en mindre kompleks løsning, kan Wordpress som udgangspunkt opfylde dit behov meget nemt og effektivt.

Du kan i princippet anvende WordPress til det meste, men hvis du skal lave noget der har en høj kompleksitet, vil jeg anbefale at du tager kontakt til et bureau der kan tage hånd om din løsning og sende dig i den rigtige retning, så du ikke drukner tidsmæssigt.

 

Lad mig fortælle hvordan JEG lærte at bruge WordPress

Jeg har erfaring med flere CMS systemer, men havde 4 uger forinden dette indlæg aldrig rørt WordPress. Jeg kan af min nylig skabte erfaring fortælle dig, at WordPress har en høj læringskurve, det var altså efter kort tid med WordPress meget nemt for mig at navigere rundt og finde de ting jeg gerne ville ændre eller tilføje – og som det bedste, har jeg selv kontrol over mit indhold.

Jeg lærte det ved at oprette et WordPress-site, bruge et gratis tema og herefter prøve mig frem – dernæst brugte jeg den viden jeg hurtig fik, til at bygge en reel webshop, med et betalt tema som efter min mening havde et professionelt look.

WordPress Logo

Skriv en kommentar