Bliv trainee i et all-round webbureau
Du er nyuddannet eller autodidakt og vil gerne have hands-on-erfaring fra det virkelige liv.
Vi har kun tre krav til dig:
- Du er udadvendt og god til at tale med mange forskellige mennesker
- Du har sans for detaljen og kan fx se, hvad der grafisk fungerer på en skærm
- I enhver kundekontakt brænder du for at få en tilfreds kunde
Har du erfaring med at arbejde med WordPress, er det en fordel men ikke et krav; det er dig, din person og indstilling, der er det altafgørende.
Det får du i et trainee-forløb hos hjælptilweb
Helt ærligt? Det er svært for os at sige, fordi vi skræddersyer dit trainee-forløb afhængig af din erfaring. Du får en dygtig mentor, som brænder for hjemmesider, webshops, online markedsføring og tilfredse kunder.
Målet med dit traineeforløb er i store træk at klæde dig på til at kunne klare både simple og mere komplicerede vedligeholdelses- og udviklingsrelaterede opgaver i forbindelse med WordPress-sites og WooCommerce-shops. Vi sigter efter, at du får en specialistrolle inden for dit felt.
Rent praktisk er forløbet fuldtid, lønnet og din primære arbejdsplads bliver i Innovatorium i Birk lidt udenfor Herning.
Mød Kevin – ildsjæl og din mentor
Jeg har opbygget hjælptilweb i løbet af de sidste tre år. Jeg er specialist inden for online markedsføring og websites; jeg designer, koder og rådgiver kunderne, så de får den bedst mulige løsning til deres forretning. For mig er kundens oplevelse altafgørende – jeg går de ekstra skridt for at få tilfredse kunder. Og det skal du også have lyst til.