Hvad er linkbuilding?

Linkbuilding faktorer

Der er visse ting som man kigger efter, når man leder efter links – Her de vigtigste faktorer, når du leder efter links til din hjemmeside!

Pagerank

Pagerank er en måleenhed brugt af Google, til at rangere kvaliteten og mængden af backlinks til din hjemmeside! Backlinks betyder at andre sider referer til din side. Jo højere en Pagerank den hjemmeside har, jo mere Pagerank ”juice” giver det din egen hjemmeside!

Relevans af udgående links

Husk at læse indholdet fra hjemmesiden hvor du henter et udgående link fra! Fx Hvis din hjemmeside er om hundetræning og du sætter et link ind fra en hjemmeside om dametøj, har det simpelthen ingen relevans og derfor giver linket ingen værdi!

Kvalitet af indhold

Undgå ”tyndt indhold” på din side! Tyndt indhold er ikke manglen på tekst, men på kvalitet af teksten. Dette kan koges ned til 3 essentielle faktorer!

➥ Brugbarhed Får dine besøgende noget værdifuldt ud af dit indhold? backlinker de til din hjemmeside?

➥ Tid brugt på siden Læser folk virkelig dit indhold eller ”bouncer” de ligeså hurtigt ud igen, som de kom ind?

➥ Social omtale Liker, re-tweeter eller deler folk dit indhold?

Ankertekst og ankertitel

En ankertekst er den tekst der vises som et link på en hjemmeside, du kan klikke på. Når du holder musen over et link vil der forekomme en hvid boks, med et tip om hvad linket handler om – det hedder ankertitlen. Ankertekst og ankertitel er et kæmpe signal til en søgemaskine, om hvad linket handler om. Én af de bedste faktorer, når det kommer til links, er simpelthen at have den rette ankertekst og ankertitel!

Dofollow/Nofollow

Et Dofollow link er et link, hvor søgemaskinen kan måle link sidens Pagerank, dvs. din side får noget ”link juice”, forudsat at siden har en god Pagerank. Nofollow links lader ikke søgemaskinen måle link sidens Pagerank og derved giver den ikke noget ”link juice” MEN det højner dog stadig din hjemmesides troværdighed, hvilket ikke hjælper dig direkte, men det har sine SEO fordele.

Antallet af udgående links

Hvis din hjemmeside har for mange udgående links, kan det fakisk minimere din Pagerank. Du skal endda også være opmærksom på antallet af udgående links, på de hjemmesider du søger at få et link fra. De kan være i samme knibe og derved påvirke din hjemmeside negativt.

Link placering

Hvor dit link er placeret på en side, har meget at sige! Click-through-rate, er næsten altid højere når et link ligger i headeren eller den øvre del af indholdet på siden, hvilket forhøjer linkets værdi!

Click-through-rate

Antallet af besøgene som klikker på dit link, fortæller Google at dit link er meget relevant, har en god ankertekst og placering. Høj Click-through-rate links giver mest Pagerank juice, pågrund af at det giver god værdi for slutbrugeren!

Trafik

Hvis hjemmesiden du har et backlink liggende på, har meget trafik, øger det klart dit backlinks Click-through-rate!

Linkbuilding metoder

Nu hvor du kender faktorerne så lad os kigge på hvordan du får det meste ud af dem! Der er grundlæggende to slags metoder til linkbuilding – kunstig og organisk

Kunstig/manipulativ

Ved brug af de kunstige metoder kan du få links lige når du vil, stort set uden at skulle interagere med mennesker.

Kommenter på blogs

At kommentere på blogs og efterlade et link til din egen hjemmeside:

Dette må være den mest almindelige måde at linkbuilde. Der findes massevis af succesfulde blogs på nettet og du kan helt sikkert finde nogen blogs som passer til det område som din hjemmeside berører. Dog er det kun nogle blogs der er dofollow, mens de fleste er nofollow – det hjælper dog stadig, på den ene eller anden måde.

Betalt reklame/betalte links

Du har sikkert hørt mange advarsler, der råder dig til ikke at købe links fordi det ”ikke er godt”. De er alle sande, dog kan det godt være den bedste metode, hvis du er god nok til at investere dine penge i de rigtige hjemmesider.

Forum posting

Hvis du putter et link til din hjemmeside i din forum sig (signatur) er det et instant win! Især hvis du har en masse posts i forskellige emner og sider, de posts fanger nemlig dit signatur link. Dette er et af de mest udnyttede tekniker indenfor SEO, for at få backlinks.

Lav en blog eller anden web 2.0 hjemmeside

Der er så mange muligheder for at skabe en blogsite. Der er Typepad, Blogger, WordPress.com, Posterous, Squidoo, Delicious, Digg, Tumblr, Stumbleupon osv. Man kan nemt lave en account til en af de her 2.0 sites og derfra skabe backlinks som giver omtale til din hjemmeside!

Gensidig Linking

”Kære xxxxx

Jeg kan virkelig godt lide din hjemmeside. Jeg har faktisk selv en hjemmeside som jeg kan linke til din side, hvis du kan placere et link fra http://blablah.com i din hjemmeside”

Har du nogensinde set sådan en besked? Normalt er de upersonlige spam mails, som bare tilbyder afsenderen af beskeden at tappe på din link juice. Det er selvfølgelig ikke altid sagen. Hvis det er en man kan stole på, kan det godt virke efter hensigten og ”booste” hinanden. Bare sørg for at de ikke fjerner dit link efter kort tid.

Organisk/Naturlig

Metoderne her beskæftiger sig med menneskelige interaktioner. Det er meget sværere og mere tidskrævende at få links med en organisk linkbuilding metode, dog producerer dette resultater som langt overgår værdien fra en kunstig linkbuilding metode!

Gæsteindlæg

Guest posting er nok den mest normale organiske metode til at skabe backlinks. Du skal finde en blog og kontakte blog ejeren og få aftalt at du får lov at lave et gæsteindlæg på bloggen. Det er dog ikke altid så nemt. Her er 3 vigtige steps:

➥ Kend din linkbuilding: Du skal huske på hvilke faktorer som spiller ind når det kommer til linkbuilding

➥ Kontakt blog ejeren: Det er her du beder om tilladelse til at være en gæsteforfatter på bloggen

➥ Skriv en god intro: Den skal være så god at blog ejeren æder den rå og ikke kan vente med at poste den på sin blog.

Linkbaiting

Helt klart en favorit når det kommer til linkbuilding! Det skaffer de bedste links for den ”mindste” indsats. Det har det bedste afkast efter min mening. Man skaber noget godt indhold, med gode ideer, forskning og hårdt arbejde. Derefter publicerer man det og laver en smule markedsføring for at sprede ordet. Så er det bare at vente på folk kommer ind og elsker dit indhold. Det skaber selvfølgelig en masse backlinks fordi folk referer til dit gode indhold.

Jeg siger ikke, at linkbaiting er let. Faktisk fungerer de fleste linkbaits slet ikke – på grund af mangel på enten markedsføring, godt indhold, design eller andet. Organiske linkbuilding metoder tager tid, hårdt arbejde og engagement!

Broken linkbuilding

Døde links er et link, der leder til en fejlbesked som Fx error 404. Det skader en besøgendes oplevelse og tillid til en hjemmeside, der har dette.

Finder du en hjemmeside med døde udgående links, har du mulighed for at hjælpe hjemmesidens ejer ved at fortælle dem at linket er dødt. Du kan yderligere hjælpe ejeren ved at foreslå nye links som kan erstatte de døde. Her bør du selvfølgelig forslår links som peger på dig. Der er 4 steps til broken linkbuilding:

➥ Efterforskning: Se på websteder, der stadigvæk lever (hvilket betyder, at hjemmesiden bliver opretholdt på en eller anden måde) og er relevant for din niche.

➥ Crawling / Checking: Undersøg om der er nogen brudte links på hjemmesiden ved brug af noget SEO spider/Website crawler software. 

➥ Opret indholdet igen: Genopret det tabte indhold, som det døde link plejede at indeholde. Her skal du selvfølgelig placere indholdet på din egen hjemmeside.

Kontakt hjemmesiden: Send en mail til hjemmesideejeren om hans brudte linkproblem og hjælp ham ved at foreslå andre relevante links, der virker.

Resultater af god Linkbuilding!

Du har ”overskud” til flere udgående links

Når du har flere backlinks med meget Pagerank juice, der linker til dig kan du have flere udgående links. Det vil skade dig meget mindre end det plejer – især hvis du linker til relevante kilder. Jo flere udgående links man kan have, jo mere deltager man også i ”cyber samfundet” og det påvirker ens ry, som et uselvisk brand.

Højere Pagerank

Jo flere relevante kvalitets links du har, jo højere end Pagerank får du, siden at Pagerank kigger på kvaliteten og mængden af links.

Mere trafik

Flere backlinks = mere trafik på din hjemmeside! Det er en no-brainer, at hvis dine links er synlige for mange relevante websites, er chancerne for, at folk klikker dem og lander på din hjemmeside uundgåeligt.

Bedre Brand markedsføring

Selvfølgelig vil folk, der surfer rundt om din niche, støde på dine links i andre blogs eller hjemmesider. Dit brand vil altså sidde fast i deres hukommelse. At have gode, kvalitets backlinks bidrager til din brand markedsføring

Inbound marketing

Folk begynder at indtaste dit mærke direkte i søgefeltet, når dit mærke sidder fast i hovedet. Inbound marketing begynder, når folk begynder specifikt at søge efter dit brand. Nu hvor du har backlinks over hele dit nicheområde, vil du se en stigning i inbound marketing.

Forbedret SERP rang – (Search Engine Results Pages)

Du kommer højere op på listen i Google søgningerne, når folk søger på de keywords, som du bruger til, at markedsfører dig med.

Hurtigere SE Spider Crawlability og indeksering

Søgespiders følger links til at gennemgå og indeksere en hjemmeside. Når du har mange backlinks i forskellige blogs, bliver du indekseret mere konsekvent – for når det er tid til at gennemgå og indeksere disse hjemmesider, vil din side også blive gennemsøgt og indekseret!

Styrker din sides autoritet

Når du får dit brand derud med den opfattelse, at du opretter godt indhold, og at de populære blogs omkring din niche genkender dig og linker til dig, øger det din autoritet. Uanset hvad du siger eller gør, er nu mere troværdigt for folk, der følger disse blogs, hvor dine links er. Er det ikke fedt?

Mere troværdighed

At have hjemmesider som peger på dig, ved at have backlinks, betyder at de stoler på dig. Det giver din hjemmeside mere troværdighed. Jo flere hjemmesider der gør det, jo større bliver troværdigheden. Selv nofollow links giver troværdighed i SEO algoritmerne.

Flere kontakter i dit nicheområde

Dette er måske et af de bedste resultater af god linkbuilding. Du lærer folk personligt at kende i dit nicheområde. Du får lov at maile dem, tweete dem, tilføje dem på Facebook, instagram osv. og dele jeres viden med hinanden. Linkbuilding skal være om at opbygge relationer (det er i hvert fald det, Google forsøger at gøre).

Hjælp mennesker med at finde det de søger

Slutmålet med korrekt linkbuilding er at hjælpe folk. Hjælp dem med at finde dit gode indhold. Hjælp dem med, at lære ting, de aldrig har oplevet før. Hjælp deres liv til at blive forbedret.

Hvad er Linkbuilding?

Linkbuilding er en disciplin indenfor SEO, der kort sagt, går ud på at skaffe links fra andre hjemmesider for at øge sin egen hjemmesides troværdighed og derved placering i søgeresultaterne. Man kan se disse links (backlinks) som anbefalinger.

 

GENVEJ

Linkbuilding factors

Linkbuilding metoder

Resultat?