HVAD ER SEO?

Hvad er SEO (søgemaskineoptimering) egentligt?

SEO er en forkortelse af Search Engine Optimization, som på dansk oversættes til søgemaskineoptimering. SEO går basalt set ud på at optimere en hjemmeside til at rangere højere på Google eller hos andre søgemaskiner.

Flere og flere er bekendte med begrebet og forstår også hvad det bruges til. Men det lader til at deres viden på området stopper her, højst sandsynligt noget du kan nikke genkendende til?

Hvis du kan koncentrere dig i 3 minutter, kan vi glæde dig med, at vi har lavet en kort og let forståelig tekst med illustrationer om SEO nedenfor.

Forstå SEO på 3 minutter

Forestil dig at du arbejder i en virksomhed der udgiver et tidskrift med en rangliste over verdens bedste hoteller. Du har som arbejdsopgave at undersøge og nedfælde information om alle disse hoteller. Herefter skal du melde tilbage til din chef, der kigger på disse informationer og på baggrund heraf rangerer alle hotellerne. Denne lille historie er et billede på, hvad søgerobotter som eksempelvis Googlebot, foretager sig hvert eneste sekund på internettet.

Du træder nu ud af lufthavnen i Paris, en by du aldrig har besøgt tidligere. Du stiller dig op på en bænk for at få et godt udsyn af byen. Du får øje på tre bygninger lidt længere væk. På hver bygnings facade er der skrevet noget med store bogstaver. Det er tydeligt at læse (og vi antager at du kan huske dit gymnasie-franske).

  • Bygning A: ”Francois Dupont – siden 1890”
  • Bygning B: ”Voila og velkommen!”
  • Bygning C: ”Hotel Formidable – Dit hjem i Paris”

Disse facader svarer til en hjemmesides titel. På internettet kan den ses i browser-feltet. Vigtigere endnu: Når du søger i en søgemaskine som Google, er det resultaternes overskrifter.

 

Forstå SEO med denne nemme guide

Du har nu fået et førstehånds indtryk af Paris og det virker umiddelbart til, at byen kun byder på ét eneste hotel. Da du ønsker at gøre et ordenligt stykke arbejde for din virksomhed og chef, bevæger du dig tættere på bygningerne, for at sikre at du ikke overser noget vigtigt.

Du står nu foran Bygning A. Bygningen ligger ødet hen, og skodderne klaprer i vinden. Idet du træder ind, lægger du mærke til en reception hvor der hænger nøgler til værelser. Der er ikke nogen prisoversigt, og der er ingen receptionist du kan spørge om hjælp. Du vælger derfor at forlade bygningen igen. Og du går kun derfra med den viden, at ejeren af bygningen hedder Francois Dupont, og at den har eksisteret siden 1890.

Bygning A svarer til en hjemmeside på internettet, der har en ringe sidetitel, og uden stærke interne links (ingen prisoversigt). Hjemmesiden manglede også et sitemap (ingen receptionist), der kunne informere dig om, om det var muligt at leje et værelse. Siden manglede også links (ingen gæster foran indgangen der kunne give anbefalinger). Havde du været en søgerobot, ville denne hjemmeside få en sur smiley – Den kommer ikke med på ranglisten.

 

voila og velkommen

Du er nu ved at nærme dig bygning B. På din vej støder du på et par mennesker (de ser ikke særlig troværdige ud), der står og vinker dig mod Bygning B. De fleste af dem er helt stille, og andre hvisker ”Du skal i den retning”. Bygning B har en fin facade, og der hænger en prisoversigt ved indgangen der fortæller dig, at du kan leje hotelværelser.

Da du træder ind i receptionen bliver du mødt af en hjælpsom receptionist. Du beder receptionisten om at informere dig om de mulige værelser der udlejes. Du lytter, og skriver al informationen ned så du kan melde tilbage til din chef.

Bygning B svarer til en hjemmeside, hvortil andre sider linker (de vinkende mennesker). Men de siger ikke noget om, hvad de vinker dig i retningen af. På internettet ville dette kunne sidestilles med links såsom ”klik her”, ”for mere info” etc. I receptionen sad der en receptionist (et gennemført sitemap) og en prisoversigt (gode interne links). Havde du været en søgerobot, ville du nu være i besiddelse af en udmærket mængde information du kunne sende til din chef.

 

Nu spankulerer du videre mod Bygning C. Som du går der, møder du glade og smilende turister der står og guider dig i retningen af den sidste bygning. Du får massere af anbefalinger med på vejen såsom ”Paris skønneste hotel”, ”Paris bedste hotelservice” og ”Favorithotellet i Paris”.

Den flotte facade på Bygning C indikerer, at der her er tale om et hotel i særklasse. Receptionen er flot indrettet og atmosfæren er dejlig. Prisoversigten er tydelig og overskuelig, og receptionisterne står klar til at hjælpe dig. Du skribler løs, og skal egentlig blot skrive ned hvad du får fortalt. Meget nemmere end i de forrige tilfælde.

Bygning C svarer til en hjemmeside som andre tillidvækkende hjemmesider linker til (alle de glade turister). Udover at linke til hjemmesiden – fortæller de også hvad du finder hvis du klikker på linket, nemlig noget med hoteller. Siden er udstyret med et velfungerende sitemap (receptionisterne) og en virkelig gennemført linkstruktur (den overskuelige prisoversigt). Hjemmesiden er perfekt indrettet til at byde søgerobotter og mennesker velkomne.

 

SEO Forklaring med illustration

En hjemmeside set med Googles briller

Som ansat i virksomheden er det nu din opgave at vende hjem med alle dine noter til din chef. På baggrund af informationen vil han rangere de tre bygninger og udgive det. Han ønsker at gøre det godt og placere det bedste hotel øverst, fordi det i sidste ende betyder at han kan sætte flere annoncer i tidsskriftet.

Hotellet der placeres på top 1, bliver selvfølgelig den flotte Bygning C.

 

Hoteller og SEO

Den kvikke læser har allerede gennemskuet at chefen er en søgemaskine, som eksempelvis Google eller Yahoo. Den endnu kvikkere læser kan også tænke sig til, at hvis den ansatte skal besøge alle hoteller i hele verden, skal besøgene gå virkelig stærkt. Det er derfor vigtigt at hotellerne tilbyder den relevante information. På en hjemmeside vil det sige en masse links, fra andre tillidsvækkende hjemmesider, en god og informerende titel, et velfungerende sitemap, gode interne linkes og god programmering.

Når sommeren begynder, og turisterne strømmer til Paris, vil de alle løbe mod ”Hotel Formidable – Dit hjem i Paris”! Logik for de fleste.

Dette er den grundlæggende idé med Search Engine Optimization.
Videnskaben bag, og de tekniske detaljer kan du roligt overlade til os

Klik her for at læse hvad vi kan tilbyde